Publikumsinformation til Munkebjerg Hillclimb

Denne artikel er vist 74 gange og er tilføjet i kategorien Nyheder.

Publikumsinformation til Munkebjerg Hillclimb

-underlagt  Covid -19  retningslinier for udendørs sportsarrangementer.

Det betyder at der kun kan være  et stærkt begrænset publikum.

Adgang til Casinosvinget og Målområdet er via Munkebjerg Hotels  indkørsel, Munkebjergvej.

Du skal holde en afstand på min 1 m til nærmeste person.

Det tilladte antal på løbsdagen d. 9. august kender vi ikke endnu.

Reglerne i dag er max 100 personer  i en forsamling. Men vi har en begrundet forhåbning om at max 200 personer vil være tilladt d. 9. august.

Ingen adgang til ryttergården

I ryttergården på Hotellets P-plads er der ikke adgang for publikum. Det skyldes at deltagerne og publikum ikke må blandes. Så man kan i år ikke gå rundt blandt bilerne, desværre.

Ingen adgang til startområdet

Startområdet  på Ibæk Strandvej er flyttet så der startes ca 200 m efter Ishuset.

Og på startområdet er der heller ikke adgang for publikum.

Vi har Corona-vagter der nøje følger arrangementet. Følg vagternes anvisninger.

Når  publikumsantallet efter vagternes skøn og optælling er nået max. er vi desværre nød til at afvise publikum.

Tænk det med ind inden du beslutter dig for at komme til arrangementet. Vi kan ikke gøre det bedre i situationen.

Når al det så er sagt, så kan jeg løfte sløret for at næste års Munkebjerg Hillclimb bliver et BRAG af et 20 års jubilæum. Det glæder vi os til at præsentere. Kørerne og arrangørerne Munkebjerg Hotel og Historisk Motorsport Danmark. Og det kan du også godt begynde at glæde dig til.

Med venlig hilsen
Munkebjerg Hillclimb Gruppe
Søren Duun

 

Skrevet den af