De første hundrede meter af flere kilometer betonværn (foto Classic Race Viborg Medieteam)

Nu begynder racerbanen i Viborg at tage form

Den 29.-31. maj vil der blive kørt stærkt på Agerlandsvej, Vognmagervej og en række andre veje i Viborgs nordlige industrikvarter, men allerede nu kan man se, at den første udgave af Classic Race Viborg snart skal finde sted.

Der er nemlig hektisk aktivitet flere steder i området, hvor arbejdet med at anlægge den midlertidige racerbane gik i gang tidligere på ugen.

Ud for Dansk Bilglas’ bygninger på hjørnet af Fabriksvej og Vognmagervej har Mars Stilladser opsat det dommer- og løbsledertårn, hvorfra slagets gang skal styres i Kristi Himmelfartsferien, mens der langs racerbanens langside på Vognmagervej er ved at blive opstillet telte til løbets gæster.

Et meget synligt bevis på forløbet af den 2.320 meter lange racerbane oplever man på Industrivej. I løbet af onsdagen blev de første betonværn løftet på plads, og i de næste dage vil flere komme til i området.

Skriv et svar