Britisk Motor Show 11 august 2018

Denne begivenhed er vist 330 gange og er tilføjet i kategorien Træf.

Britisk Motor Show

Britisk Motor Show er træffet for folk der er interesseret i Britiske køretøjer - eller selv ejer et Britisk køretøj. Den 11 august fra 10-17 afholdes Britisk Motorshow på Strandet Hovedgaard i Skive.

Konceptet er det samme som sidste år - men træffet er rykket og smuk herregård danner nu rammen om hele det Britiske træf. Stedet er idyllisk og ligger lige ved vandet så der er rig mulighed for at alle - bil interesseret eller ej - får en skøn weekend i Skive området.

Om lørdagen er selve træffet hvor køretøjerne udstilles og der er aktiviteter igennem hele dagen. Der er mulighed for lidt til ganen og indendørs pub område, markedsområde og der er flere tiltag i støbeskeen.

Arrangørerne understreger at man godt kan deltage i træffet selvom man ikke er tilmeldt, men de håber man vil forhåndstilmelde for at de får en idé om hvor mange gæster der kommer.